Junior Alias Rejseudgave

By | november 15, 2013

junior aliasDet populære brætspil Alias er kommet i en junior rejseudgave. Ligesom i de foregående spil går det ud på, at forklare ord for ens medspiller så han eller hun kan gætte ordet. Du må dog ikke nævne ordet. Derfor skal du have gang i rim, synonymer og gode forklaringer.

Spillet er særdeles underholdende og kan spilles af 4 eller flere deltagere fra 5 års alderen af. Regn med at et spil tager cirka 30 minutters tid.

Spilleregler til Junior Alias Rejseudgave

Reglerne i korthed:

1. Holdene forklarer og gætter efter tur.

2. Spillerne på hvert hold skiftes til at forklare og gætte.

3. Rigtige svar= skridt fremad på spillearket.

4. Forklaringsfejl og paskort = minuspoint.

5. Holdet som først passerer mållinien på spillearket er vinderholdet.

JUNIOR ALIAS – Rejseudgave

Junior Alias er et billedforklaringsspil som spilles i hold. Mindste antal spillere er 4. Der findes ingen øvre grænse.

Ideen med Junior Alias er, ifølge forskellige regler, at forklare ord ved at bruge synonymer,antonymer eller ledetråde sådan at ens holdkammerater kan gætte så mange ord som muligt, inden tiden løber ud. Holdet streger så mange felter ud, som de har gættet rigtige ord. Det hold som først når frem til MÅL vinder spillet. Det andet hold har, selvfølgelig, afhængig af hvis tur det er, en chance for at udligne.

Sådan spiller man

1. Bland kortene og læg dem i en bunke på bordet. Vælg spillere til hvert hold (2 hold med minimum 2 spillere) Hvert hold tager et spilleark fra blokken.

2. Bliv enige om, i hvilken rækkefølge holdene skal spille.

3. Det hold som starter bestemmer, hvilken holdkammerat der skal starte med at forklare, og hvemder skal gætte.

4. Den spiller der skal forklare tager et passende antal kort fra bunken (5-10 stk.). Timeglasset vendes, og spilleren starter med at forklare billedet på det første kort. (Se regler for forklaringer.)

5. Når den som forklarer hører et rigtigt svar, skal han/hun lægge kortet på bordet med billedsiden

op, og begynde at forklare det næste billede. Kun rigtige svar kan accepteres, så spillerne skal blive ved med at gætte, indtil de gætter rigtigt.

6. Hvis den som forklarer, sidder med et kort, hvor billedet er for svært at forklare, kan han/hun lægge kortet til side (paskort). Dette vil selvsagt give et minus point for holdet (se minus point).

7. Når tiden løber ud råber det andet hold ”Stop”. Nu må det andet hold også gætte med på det sidste billede. Det hurtigste hold vinder og kan på den måde ”stjæle” sig et skridt foran, de får nemlig retten til at strege et felt over på spillearket.

8. Når holdene har gættet det sidste billede, tæller det forklarende hold deres point sammen. Hvert korrekte svar giver retten til at strege et felt ud på spillearket (se minus point for fejl.) Hvis det er lykkes for det konkurrende hold at gætte det sidste billede, skal de også strege et felt over på deres spilleark. De brugte kort lægges nu nederst i bunken.

9. Turen går nu videre til næste hold. Den som skal forklare tager de kort, som det forrige hold ikke nåede, og nogle nye kort fra bunken. (det går hurtigere med at forklare, hvis man har kortene på hånden, i stedet for at man hele tiden skal tage et kort fra bunken.) En spiller fra det andet hold vender nu timeglasset, og den der skal forklare begynder med billedet på det første kort.

10. Spillerne skiftes til, på hvert hold, at forklare billederne.

11. Det hold som først når frem til MÅL, er vindere, dog afhængig af, hvilket hold der startede spillet, da det andet hold også skal have muligheden for at forsøge at nå mål.

Regler for forklaringer

Man må ikke benytte sig af ord som forestiller billedet, når man skal forklare. Billedet af en lastbil kan f.eks. ikke forklares som ”et transportmiddel med last”. Men godkendt kan f. eks. være ”transportmiddel” eller ”mindre transportmiddel end et vogntog”. Det er også tilladt at bruge synonymer, dvs. ord som betyder det samme. Det gælder om at være mundrap. Den som forklarer, skal hele tide give nye ledetråde og antydninger.

Minus point for fejl

Hvis den der forklarer laver en fejl, og svaret ikke kan godkendes straffes holdet med 1 minuspoint. Er et kort/billede for vanskeligt at gætte, kan man vælge at lægge det til siden (paskort). Dette giver også 1 minus point efter endt runde, med det kan nogle gange betale sig for at kunne komme videre. Kort som giver minuspoint lægges på bordet med bagsiden opad. Minuspoint markeres med en cirkel på de små felter på siden af holdets spilleark. Holdet har ikke lov til at gå fremad, før alle cirklerne er blevet slettet.

Eksempel: Hvis holdet har svaret korrekt på 4 billeder, men den der har forklaret både har lavet en forklaringsfejl og lagt et kort til siden, som var for svært at forklare, får holdet 2 minuspoint, som markeres på de små felter på spillearket. Selvom holdet har gættet 4 billeder må de altså først krydse begge minuspoint og siden tage 2 skridt frem på spillearket. Det andet hold må hele tiden passe på, at reglerne bliver fulgt. Det er dem, som må pointere eventuelle overtrædelse af reglerne.

Producentens hjemmeside finder du her

 

One thought on “Junior Alias Rejseudgave

  1. bb

    Hvor lang tid er det vedlagte timeglas på? Da vores er væk:-(

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *