More Or Less

By | oktober 26, 2013

More Or Less spillet

More Or Less blev kåret til Årets Selskabspil 2013 og er et yderst underholdende quizspil med spørgsmål du ikke har stor sandsynlighed for at svare rigtig på. Heldigvis går spillet ud på at komme så tæt på svaret som muligt… Men på den rigtige side af grænsen.

Vil du se spillet forklaret på kort tid kan du se nedenstående video:

 

Ellers kan du læse reglerne nedenfor

Indhold:

80 spørgsmålskort med 480 opgaver, 1 MORE or LESS-brik, 1 blok, 4 blyanter og 1 terning.

Spillet

Alder +15 år – 2-4 deltagere/hold – varighed: ca. 20-40 minutter.

Hver enkelt deltager/hold får en blyant samt et stykke papir fra blokken. Yngste deltager kaster terningen og trækker et spørgsmålskort fra bunken. Når deltageren har læst spørgsmålet højt, skal deltageren eller deltagerens hold vurdere, om pointgivende svar skal være MORE eller LESS (mere eller mindre) end det korrekte svar. Dette viser deltageren ved at placere MORE or LESS-brikken med det ønskede valg opad.

MORE – kun svar, der er lig med eller mere end det korrekte svar, kan give point.

LESS – Kun svar, der er lig med eller mindre end det korrekte svar, kan give point.

Eksempel: Deltageren beslutter, at pointgivende svar skal være MORE(mere). Derfor placeres brikken med teksten MORE synligt for de andre deltagere.

Nu skriver hvert enkelt deltager sit svar ned. Når alle har skrevet deres svar, afsløres det korrekte svar fra bagsiden af kortet.  Den deltager, der er tættest på det korrekte svar og desuden på den rigtige side i forhold til MORE or LESS, vinder spørgsmålskortet og opnår derved et point.

Eksempel: Deltageren, der læser spørgsmålet op, vælger MORE- Det korrekte svar viser at være 800 liter. En deltager har svaret 750 liter. Dette svar er ikke pointgivende, da det er LESS(mindre) end det korrekte svar. En anden deltager har svaret 1.300 liter. Dette svar kan være pointgivende, da det er MORE(mere) end det korrekte svar. Den sidste deltager har svaret 1.050 liter. Denne deltager vinder runden og får spørgsmålskortet, da svaret er tættest på og desuden er mere end det korrekte svar.

Hvis ingen af gættene i en runde er på den rigtige side, er der ingen, der vinder spørgsmålskortet. Hvis to deltagere/hold svarer nøjagtigt samme pointgivende tal, får begge naturligvis et kort som point. Deltageren eller holdet, der først får samlet fem spørgsmålskort (point), vinder spillet.

 

Læs mere om spillet på producentens hjemmeside

One thought on “More Or Less

  1. Pingback: 7 gode og sjove brætspil til sommeren - Alt om Legetøj - Alt om Legetøj

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *