29 er et hurtigt og sjovt kortspil, hvor det gælder om at vinde som mange kort som muligt. Reglerne til 29 er forholdsvis lette at gå til og I vil være i gang inden 3 min fra nu.
Antal deltagere: 3-5
Spilletid: Hurtigt spil
Antal kort: 52
Kortgivning: Alle kort deles ud. Med tre deltagere tages en 10’er bort og med 5 deltagere tages en 10’er og en 9’er bort.
Værdi: Esserne og billedkort tæller 1 point. De andre kort giver point efter deres værdi på kortet.
29 spilleregler – Sådan spiller man 29
1. Det gælder om at vinde så mange kort som muligt ved at nå 29 point, når man tæller værdien at et stik sammen.
2. Kortgiver spiller ud og meddeler kortets værdi. Næste spiller til venstre lægger et kort ovenpå og oplyser den samlede værdi. Man skal ikke bekende kulør.
3. Sådan fortsætter man, indtil en spiller kan lægge et kort så bunken tilsammen giver 29 point. Denne spiller vinder alle kortene i stikket.
4. Spilleren til venstre for den som tog sidste stik, skal nu spille ud. Alle skal spille et kort ud, hvis de kan. Summen af kortene i et stik, må ikke nå over 29.
5. Ved 3 deltagere vil summen i sidste stik kun give 19 og ved 5 deltagere bliver summen i sidste stik kun 10.
6. Spillet slutter, hvis ingen kan lægge et kort ud. Alle tæller kortene i deres stik. Kortene på hånden udgår
7. Den som har flest kort i sine stik, har vundet spillet.
Trænger I til mere udfordring efter at have spillet 29 kan i kigge på vores spilleregler til kortspil, eller købe et kortspil inkl. 20 forskellige spilleregler til kortspil her.