Bismarck er et kortspil for den lidt mere erfarne kortspiller. Bismarck kræver en god sans for taktik og det er en fordel at have prøvet kræfter med andre typer kortspil før man kaster sig ud i dette. Bismarck minder meget om 3 mands whist, hvis du kender dette.
Antal deltagere: 3
Spilletid: Op mod en time
Antal kort: 52
Kortgivning: Hver spiller skal have 16 kort, de sidste 4 lægges på bordet med billedsiden opad.
Værdi: Esserne er højest, toerne er lavest, I trumfrunden angiver det første af 4 kort på bordet trumffarven.
Bismarck spilleregler – Sådan spiller man Bismarck
1. Man spiller 3 omgange med 3 runder i hver omgang: grand, trumf og pas. Først tre runder grand, herefter tre runder trumf og til sidst tre runder pas. Hver spiller skal spille forhånd en gang i hver runde og tage så mange stik som muligt i grand og trumf, og så få stik som muligt i pas.
2. I hver ny runde får hver spiller 16 kort og 4 kort lægges på bordet. Forhånden tager de 4 kort op og vælger så blandt de 20 kort på hånden, hvilke 16 kort han/hun vil spille med. De kort, som vælges fra, må modstanderne ikke se.
3. Forhånden spiller ud og der skal bekendes kulør, men det er valgfrit om man vil trumfe eller stikke. Bliver trumf spillet, skal man bekende kulør.
4. Den som tager et stik spiller ud.
5. I grand og trumf skal forhånden tage mindst 8 stik og de andre mindst 4 stik hver. Pointberegningen udligner hermed den fordel, som forhånden får ved at kunne kvitte de 4 dårligste kort.
Point i Bismarck
Man fører regnskab i spillet. Hvert stik over minimum giver 1 point i grand og trumfrunderne. Hvert stik under maksimum giver i point i pasrunden.