Kinaskak

By | november 15, 2013

kinaskakSpilleregler til Kinaskak

Formål med spillet

At blive den første deltager, som får alle sine 10 pinde over spilleplade til den modsatte målbase (stjernens takker).

Forberedelse

Hver spiller vælger en farve og placerer 10 pinde i den farve i sin hjemmebase (en af stjernens takker):

• to deltagere starter over for hinanden.

• tre deltagere starter med deres pinde i hver anden af stjernens takker medsamme afstand til hinanden.

• 5 spillere er ikke muligt, da det bliver til fordel for en spiller.

• 6 spillere starter fra samtlige trekanter.

(Bemærk! Din målbase er altid diagonalt modsat af din hjemmebase.)

Sådan spiller man

Den yngste deltager begynder, og turen går altid med urets retning. Når man har tur, så flytter man en af sine egne pinde. Enten så flytte man til et tilstødende tomt hul, ELLER også springer man over en eller flere pinde til et tomt hul bag ved den eller disse pinde. Man kan hoppe over alle farver inklusiv sin egen og man kan springe i alle seks forskellige retninger. Efter hvert hop kan du stoppe, eller fortsætte, hvis det er muligt at springe videre. Nogen gange er det muligt at springe hele vejen fra sin hjemmebase til sin målbase.

Man fjerner ikke pinde fra spillepladen. Det er tilladt at flytte sin pind til alle huller på pladen inkl. huller i modstanderens hjemmebase eller baser, som ikke tilhører nogen deltagere. Når en pind er flyttet til sin målbase, så må den ikke flyttes ud af målbasen, kun rundt inde i målbasen.

Vinderen

Den spiller, som først får alle sine 10 pinde over i sin målbase har vundet. Hvis mere end en spiller når sin målbase med alle 10 pinde i samme runde, så ender spillet uafgjort.

(Bemærk! Hvis et eller flere huller i din målbase er optaget af en modstanders pinde, så kan du stadig vinde. Det er nok, hvis alle ledige huller i din målbase er optaget af dine egne pinde.)

Producentens hjemmeside kan ses her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *