Snyd terningspil

By | marts 25, 2014

Snyd er et spil for dig der godt kan lide poker og især aspektet med at ”snyde” andre ved at pluffe. Selve spillet findes i mange varianter og du er måske allerede stødt på spillet under andre navne. Nedenfor følger spillereglerne til basisudgaven af Snyd. Snyd er et terningspil for 2-4 deltagere. For at kunne spille snyd skal I bruge 3 terninger, et raflebæger og jetoner eller terninger til at holde styr på den enkelte deltagers ”liv”.

Spilleregler til Snyd terningspil

Formår med spillet: At blive den første deltager, som slipper af med alle sine jetoner.

Sådan spiller man: Alle deltager slår en gang med terningerne og den, der slår højest skal begynde. Turen går i urets retning.

Den som skal begynde (A), starter med at ryste raflebægret med de tre terninger. Slår det ned i bordet og kigger forsigtigt på resultatet uden at de andre medspillere kan se det. Han/hun kan nu enten sige den korrekte sum af terningerne eller snyde og sige et andet resultat. Så kigger han/hun på sin medspiller (B) til sin højre side.

B kan enten acceptere A’s udfald eller sige ”snyd”.

Hvis B accepterer så tager han/hun raflebægret og A lægger en af sine jetoner i puljen på midten af bordet. Nu skal B så ryste raflebægret og slår det ned i bordet. Løfter forsigtigt på bægeret og kigger uden af de andre ser det. B skal nu sige et højere resultat end A’s tidligere udfald. Så er det spiller C’s tur til enten at acceptere B’s udfald (i så fald lægger B en af sine jetoner i puljen) eller at sige ”snyd”. Sådan fortsætter man spillet.

Hvis en deltager vælger at sige ”snyd” så løfter man straks raflebægret for at se resultatet af det enkelte slag. Hvis summen af de tre terninger er korrekt eller højere end angivet af forrige spiller, skal den spiller, som slog give en af sine jetoner (eller gå et liv ned) til den spiller som snød.

Så starter næste runde og spilleren som afsløret snyd begynder. Husk at som turen går videre og summen bliver accepteret, så skal hver efterfølgende deltager slå et højere slag end den accepterede sum.

Den spiller, der først slipper af med alle sine jetoner, vinder spillet og puljen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *