Bezzerwizzer Mini

By | december 26, 2013

Bezzerwizzer MiniEr du til Bezzerwizzer bliver du også nødt til at eje den kompakte og rejsevenlige udgave Bezzerwizzer Mini. I miniudgaven finder du 600 spørgsmål fordelt over 150 forskellige kategorier. Der er noget for enhver smag!

Bezzerwizzer Mini er perfekt til rejsen eller som værtsgave. Nedenfor får du spillereglerne til Bezzerwizzer Mini.

Bezzerwizzer Mini spilleregler

  • Hver spiller tager et blad fra blokken til at notere sine svar på.
  • Der vælges en oplæser som også kan være med til at quizze. Oplæseren trækker det forreste spørgsmålskort fra æsken og læser emnet øverst på kortet højt for alle spillere.
  • Oplæseren læser spørgsmål A højt, og alle spillere noterer deres svar. Dette gentages for spørgsmål B,C og D.
  • Når alle fire spørgsmål er besvaret, skal hver spiller satse fra ét til fire point på hvert af sine fire svar ved at sætte kryds i felterne til højre for svarene – der skal sættes ét (og kun ét) kryds i hver lodret række, så der satses forskelligt antal point på hvert af de fire spørgsmål.
  • Når du sætter dit kryds, skal du overveje, hvilke svar du er mest sikker på, OG om der er spørgsmål, hvor du tror, du er den eneste, der har svaret rigtigt. Det giver nemlig dobbelt point at være en Bezzerwizzer – den eneste der kender svaret.

Således fører i point

  • Spillerne afslører deres svar på spørgsmål A, hvorefter oplæseren læser det korrekte svar højt – det står nederst på bagsiden af spørgsmålskortet.
  • De spillere, som har svaret rigtigt, får det antal point, som de har satset på deres svar. Et forkert svar giver nul point.
  • Er der kun én spiller, der har svaret rigtigt på spørgsmålet, er denne en Bezzerwizzer og får fordoblet sine point for dette spørgsmål.
  • Derefter afsløres svarene på spørgsmål B, C og D, og spillerne noterer deres point på samme vis. Hver spiller tæller sine samlede point på de fire spørgsmål, og vinderen er den spiller, som har fået flest point. God fornøjelse med at sætte jeres viden på spil!

Bezzerwizzer Mini udpakket

Hvor kan man købe Bezzerwizzer Mini?

De forskellige Bezzerwizzer spil kan købes i det fleste butikker som sælger spil. Derudover kan du med fordel købe dine brætspil på nettet. Der er ofte mange penge at spare ved at købe spil på nettet. Bezzerwizzer er ofte at finde på tilbud og du har således mulighed for at købe et billigt Bezzerwizzer spil.

Som altid kan du finde mere information om spillet på producentens hjemmeside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *