Ego Emotions (Ego 3 eller Ego gul)

By | januar 20, 2014

_1_ego-emotions-fritEgo Gul, Ego 3 eller Ego Emotions, kært barn har mange navne. Den tredje udgave af de populære ego spil kom på markedet i 2011 og blev hurtig en succes. Det lille spil er en rejsevenlig udgave af ego spillet. Spillet kan spilles af 2-6 deltagere og den anbefalede minimums spillealder er 15 år.

Ego Emotions spilleregler

Idé

At lære dig selv og de øvrige deltagere lidt bedre at kende.

Opsætning

Hver deltager tager et sæt smileybrikker med henholdsvis en positiv, neutral og negativ smiley. Hver deltager får desuden 10 jetoner. Dertil skal et antal jetoner anbringes i den fælles pulje midt på bordet. Antallet afhænger af hvor mange personer, der deltager. Reglen er, at der lægges 10 jetoner pr. deltager. Ved 2 deltagere lægges 20 jetoner i puljen. Ved 4 deltagere 40 jetoner, osv. Overskydende jetoner lægges tilbage i posen.

Spillets gang

Hver deltager trækker et kort efter tur. Den yngste deltager begynder spillet ved at trække et tilfældigt kort. Læs teksten på kortet højt for de andre deltagere. Læg herefter kortet på bordet, så alle kan se det. Tag stilling til, hvordan du opfatter teksten på kortet. Der er 3 muligheder:

Du er mest positiv stem

Du er neutral/ ligeglad/ ved ikke

Du er mest negativ stemt.

Vælg den smileybrik, som bedst stemmer overens med, hvordan du forholder dig til kortet og læg brikken med bagsiden opad, så ingen kan se, hvad du har valgt at svare. De øvrige deltagere skal nu hver især forsøge at vurdere eller gætte dit svar. Hver deltager tager den smileybrik, som deltageren mener stemmer overens med dit valg og lægger den med bagsiden opad.

De skal herefter satse på, hvor sikre de hver især er på deres bud. Hver deltager kan vælge at satse 1, 2 eller 3 jetoner, som lægges ved siden af deres valgte svarbrik. Når deltagerne har satset kan du afsløre, hvad du valgte at svare, ved at vende din smileybrik om. Deltagere, som valgte samme smileybrik som dig, har gættet rigtigt. Turen kan herefter gå videre til næste deltager (til venstre), som således trækker det næste kort.

Fordeling af jetoner

Du får selv 1 jeton fra puljen for hver af de andre deltagere, som har gættet dit svar. Deltagere, som gætter dit svar, får fordoblet deres indsats og deltagere, som ikke gætter dit svar taber deres indsats til puljen.

BEMÆRK: Skulle du være så uheldig, at miste alle dine jetoner undervejs i spillet, kan du ikke længere gætte eller satse på de øvrige deltageres svar. Du må derfor afvente, til det igen bliver din tur til at svare, og håbe på, at du vinder nogle jetoner, så du kan komme ind i kampen igen. Du kan vælge at nægte at svare på et kort, men skal så aflevere to af dine jetoner til puljen. Turen får herefter direkte videre til næste deltager.

Vinderen

Spillet er slut, når puljen er tom. Deltageren med flest jetoner har vundet. BEMÆRK: Hvis der i en svarrunde ikke er nok jetoner tilbage i puljen til fordeling til alle, er der ingen af deltagerne, der modtager eller afgiver jetoner og spillet er slut.

Vil du se reglerne forklaret på under 2 minutter? Tag et kig på nedenstående video:

Mere information om ego spillene kan findes på http://ego-spil.dk/

Ellers kan du se en anmeldelse eller tage et kig på producentens hjemmeside.

Andre Ego spil

Ego Hvem er du?

Ego Hvem er jeg?

Ego Pictures

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.