Idiotkundskab

By | november 2, 2013

IdiotkundskabDen svenske producent Kylskåpspoesi har skabt en lille serie af sjove quizspil som er blevet ret kendte her i Danmark. Spillene får stor ros for deres underholdningsværdi. Det mest kendte spil ”Tøsemiddag” kender du måske allerede?

Idiotkundskab kan spilles fra 15 års alderen af 3 eller flere deltagere. Hvor lang tid et spil tager, afhænger af hvad I aftaler på forhånd.

Spilleregler for Idiotkundskab

I kan stille spørgsmålene, som I vil, men vi foreslår, at én af jer trækker det første kort og stiller alle spørgsmålene på kortet til den person der sidder til venstre. Herefter stiller den person, som netop har svaret, spørgsmålene på det næste kort til den næste deltager. En anden mulighed er at lade én læse alle spørgsmålene (på et givent kort) op – ét ad gangen – og give alle deltagere mulighed for at svare. Den, som først svarer rigtigt, får point. Herefter er det den næste deltagers tur til at trække et kort og læse spørgsmålene højt og så videre.

Hvis I vælger at spille med point, så skriv alle deltagernes navne ned på et stykke papir og giv ét point, hver gang en deltager svarer rigtigt. I kan også på forhånd aftale, hvor lang tid spillet skal vare og tælle point sammen, når tiden er gået.

Ved en del af spørgsmålene må man gætte sig frem til det rigtige svar. Bestem i fællesskab, efter at spørgsmålet er blevet stillet, hvor stor en fejlmargin – i eksempelvis år – I vil tillade. Hvis spørgsmålet stilles til alle, er det den, som kommer tættest på det rigtige svar der får point.

Vi håber, spillet vil byde på mange ahaoplevelser, grin og sjove gæt.

NB

Vi lever i en verden i forandring, og derfor kan svarene på spørgsmål som er baseret på statistik, ændre sig med tiden. Enkelte spørgsmål er baseret på et begrænset empirisk grundlag, og der kan til en vis grad sættes spørgsmålstegn ved de dertilhørende svar – de giver dog et fingerpeg om, inden for hvilken ramme det rigtige svar befinder sig, og de fungerer derved også som diskussionsgrundlag under mottoet: ”Kan der virkelig passe?”

Producentens hjemmeside

One thought on “Idiotkundskab

  1. Pingback: Pinlighedsfaktor Spilleregler - Lær Pinglighedsfaktor at kende her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.