Mexican Train

By | november 1, 2013

Mexican TrainMexican Train er et utroligt populært familiespil. Spillet er en udviddet form for domino, som spilles overalt i verdenen, Mexican Train er et af de mest solgte brætspil her i Danmark.

Mexican Train kan spilles af 2-8 spillere fra 7 års alderen. Et spil tager fra 30 min og opefter.

Mexican Train kan blandt andet købes her

Vil du have forklaret spillet med er par billeder, er her en video som forklarer hvad spillet går ud på:

 

Formål med spillet

Vær den første der slipper af med alle dine dominobrikker, eller i det mindste så mange brikker med høje point som muligt, i hver runde. Den spiller der har det laveste antal point, når alle runder er spillet, har vundet.

Forberedelser

Placer dobbelt-12 brikken i midten af stationsdelen og sæt den midt på bordet, det er her toget starter. Dobbeltbrikken på stationsdelen kaldes motoren. Vend de andre brikker med den blanke/tomme side opad og bland dem. Hver spiller trækker nu det antal brikker der skal bruges, ifølge skemaet nedenfor, og placerer dem så de øvrige spillere ikke kan se dem. De resterende brikker bliver liggende i en bunke på bordet og bruges til at trække fra under spillet. Spillerne tager herefter en togbrik i hver sin farve.

Antal spillere 2 3 4 5 6 7 8
Træk 16 16 15 14 12 10 9

 

De forskellige toge

Persontog – en række af matchende brikker som starter ved motoren på selve stationsdelen. Så længe du kan lægge en brik til dit Persontog, hver gang du har tur, er dit Persontog kun spilbart for dig.

De andre spilleres tog – Du kan kun lægge brikker til en anden spillers tog, når det er markeret med en togbrik.

Mexican Train – en række af matchende brikker som starter ved at matche dobbeltbrikken (motoren) på stationsdelen. Alle spillere må lægge brikker til Mexican Train. Mexican Train placeres, så det ”kører” ved siden af stationsdelen.

Sådan spiller man Mexican Train

Den ældste spiller starter. Efter hver runde er det den næste spiller til højre for

sidste starter, som skal begynde runden. Hvis du er den spiller som skal starte, skal du beslutte dig for, om du vil starte dit Persontog eller Mexican Train ved at matche en brik fra hånden med motoren. Når du har lagt en brik, går turen videre til næste spiller, i urets retning. Det er tilladt for alle spillere at starte Mexican Train under deres tur, hvis det endnu ikke er startet. Med undtagelse af at lægge dobbeltbrikker (se dobbeltbrikker) er det kun tilladt at lægge én brik ned under sin tur, hvis det er muligt. Hvis du har en brik som kan spilles ud, så skal du bruge den.

Når det ikke er muligt at lægge ud – og togene Har du ikke en brik, som kan bruges, så skal du trække en fra bunken og lægge den ned, hvis det er muligt. Kan du stadig ikke lægge en brik ned, så skal du sætte din togbrik på dit Personlige tog. Har du ikke har startet dit Persontog sætter du togbrikken på stationsdelen. Turen går nu videre til næste spiller. En togbrik placeret på en brik markerer, at de andre spillere må lægge til her. Når du har sat din togbrik på dit Persontog kan du, når det er din tur næste gang, lægge en brik ud på et hvilket som helst, spilbart, tog (f.eks. Mexican Train).

Du må flytte din togbrik fra dit Persontog, når du igen har lagt en brik ned til det.

Dobbeltbrikker

En dobbeltbrik lægges på tværs af et tog (se billede).

Når du lægger en dobbeltbrik, skal du også lægge en brik som ikke er en dobbeltbrik (dette gælder dog ikke hvis dobbeltbrikken er din sidste brik, i dette tilfælde slutter runden). Du kan vælge at lægge denne ekstra brik til dobbeltbrikken eller til en hvilken som helst anden brik, på et spilbart tog. Hvis du ikke har en ekstra brik, som matcher, skal du trække en fra bunken på bordet og lægge den til, hvis det er muligt. Hvis brikken fra bunken heller ikke passer, skal du sætte din togbrik på dit Persontog.

En åben dobbeltbrik: Hvis der, efter din tur er færdig, ligger en åben dobbeltbrik (en dobbeltbrik hvor der ikke er lagt andre brikker til) vil ingen af togene være spilbare (gælder for alle spillere), før den åbne dobbeltbrik er lukket. Hvis de efterfølgende spillere ikke kan lukke dobbeltbrikken, efter at have trukket fra bunken, skal de placere deres togbrik på deres Persontog. Hvis det ikke er muligt at lukke en dobbeltbrik, fordi der ikke findes flere brikker med det antal prikker/samme tal, så må spillet fortsætte uden at lukke dobbeltbrikken. Bemærk! Der er 13 brikker af samme type prikker/tal.

 Afslutning af runde

Når der ikke er flere brikker i bunken på bordet, må en spiller melde pas, hvis han/hun ikke har en brik som kan lægges ud, og dermed placere sin togbrik på sit Persontog. Når en spiller kun har en brik tilbage, skal han/hun gøre de andre spillere opmærksomme på dette, ved at banke med brikken i bordet. En runde slutter, når en spiller har lagt sin sidste brik (også selvom det er en dobbeltbrik), eller hvis spillet er gået i stå, fordi bunken på bordet er opbrugt, og ingen af spillerne har en matchende brik på hånden.

Efterfølgende runder

Hver ny runde begynder med en dobbeltbrik som er et nummer lavere end motoren var i den foregående runde (først 12, så 11 osv.). Den blanke dobbeltbrik er motoren i sidste runde.

Point og vinderen

Efter afslutning af hver runde, lægger spillerne tallene sammen på de brikker de har tilbage på hånden og pointene noteres. (Eksempel på point: en 5-7 brik giver i alt 12 point, en 9-9 brik giver i alt 18 point, osv). Det samlede antal point gøres op efter sidste runde. Den spiller som har det laveste antal point, vinder spillet.

Variationer

For at spille et hurtigere spil med 2 til 4 spillere, fjern da alle brikker som har mindst 1 ende med en værdi på 10 eller mere. 2 spillere trækker 15 brikker hver; 3 spillere trækker 13 brikker hver og 4 spillere trækker 10 brikker hver. I dette tilfælde placeres dobbelt-9 på bordet før brikkerne blandes.

For at få en anden spilleoplevelser, kan man vælge at spille med åbne brikker. Brikkerne i bunken på bordet vendes med værdisiden nedad, mens alle øvrige brikker vendes med værdisiden opad.

Indhold:

91 Dominobrikker, 8 togbrikker i forskellige farver, 1 stationsdel/midterbrik(brikholder) og regler.

Spillet produceres i Danmark af Tactic Games. Du kan læse mere om spillet på deres hjemmeside.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *