Spise med Price brætspil

By | juli 11, 2014

spise med price brætspilletSpise med Price brætspillet er et brætspil som udspringer fra det populære og kendte TV-program med samme navn. Spillet er for 3-6 deltagere og tager fra 60 minutter at spille til ende. Producenten anbefaler at man minimum er 12 år før man spillet Spise med Price.

Skulle du være interesseret i spillet kan Spise med Price købes billigt her

Spise med Price spilleregler

Spillets formål
Spillet går ud på at samle fire ingredienser samt et køkkenredskab til en ret fra DRs populære tv-program ’Spise med Price’ ved at besvare spørgsmål fra gastronomiens og underholdningens verden. På hvert missionskort er de fire ingredienser og det køkkenredskab, du skal samle, markeret med rødt og angivet med den kategori de hører til i en parentes. Den spiller, der først får samlet sine fem kort, vinder spillet.

Forberedelse  

  • Missionskortene (opskrifter) blandes, og hver spiller trækker et kort. Kortet holdes skjult for medspillerne og placeres med bagsiden opad foran hver spiller.
  • lngredienskortene sorteres efter kategori, blandes og placeres på/ved de områder på spillepladen, som er angivet på bagsiden af kortene (fx køleskab, grønthandler osv.)
  •  Spørgsmålskortene blandes og placeres med svarsiden nedad uden for spillepladen.
  • Chancekortene blandes og placeres med tekstsiden nedad uden for spillepladen.
  •  ‘Kameramanden’ placeres på terrassen, som steder op til stien rundt om køkkenet.
  • Alle spillere vælger en spillebrik og placerer den på Spise med Price-logoet midt på spillepladen (startfelt).

Spillets gang
Spillerne slår efter tur med terningen og rykker det antal felter, som øjnene viser. Du starter din tur fra et hvilket som helst af de felter, der støder op til startfeltet midt på spillepladen.

Hvis du slår en sekser, må du ikke rykke din egen brik, men rykker i stedet ’kameramanden’ seks felter. Derefter trækker du et chancekort fra bunken og følger anvisningen på kortet.

Kategorifelterne i spise med price

Når du lander på et afkategorifelterne (se illustration ovenfor), trækker spilleren til højre for dig et kort fra bunken med spørgsmålskort, hvorefter du slår med terningen for at afgøre, hvilket af de seks spørgsmål, du skal svare på. Er der flere svarmuligheder, læses disse højt.

Ved rigtigt svar trækker du de tre øverste kort fra den pågældende kategori. Hvis et af kortene er en af de ingredienser eller det køkkenredskab, som er markeret i din opskrift, lægger du det med bagsiden opad foran dig. Disse kort er dine lukkede kort. De kort du ikke skal bruge, lægger du med forsiden opad foran dig. Disse kort er dine åbne kort.

Hvis du svarer forkert på et spørgsmål, går spørgsmålet videre til spilleren til venstre for dig, som ved rigtigt svar trækker tre kort fra den pågældende kategori.

Sådan rykker du rundt på spillepladen

  • Du må rykke frem, tilbage og til siden men ikke diagonalt.
  • Du må ikke rykke både frem og tilbage i samme tur.
  • Der kan ikke stå to eller flere spillere på samme felt.
  • Du kan vælge at bruge dit slag til at rykke ‘kameramanden’ i stedet for din egen brik. Dette kan være en fordel, hvis du fx vil forsøge at blokere et af kategorifelterne, vil forhindre adgang mellem stien og køkkenet (ved at rykke ‘kameramanden’ til et felt, der forbinder stien med køkkenet), eller hvis du vil ramme en medspiller og derved forsinke de andre spilleres mission. Hvis du vælger at rykke ‘kameramanden’ i stedet for din egen brik, gælder særlige regler (se under ‘Kameramanden’).
  • I køkkenet må du ikke hoppe over en anden spiller, men må gå udenom. På stien rundt om køkkenet må du godt hoppe over en anden spiller.
  • Hvis du er spærret inde, fordi felterne omkring dig er blokeret af andre spillere, må du vente, til du igen kan rykke — eller du kan vælge at slå med terningen og rykke ‘kameramanden’ i stedet.
  • Kun de otte felter, der er forbundet med en pil, giver adgang mellem stien og køkkenet. Hvis et af disse felter er blokeret af ‘kameramanden’ kan du ikke benytte denne adgangsvej. Pilene tæller ikke som felter.

’Kameramanden’Kameramanden i spise med price

  • Rykker altid seks felter, når du slår en sekser.
  • Kan altid rykkes i stedet for din egen brik.
  • Blokerer altid et felt.
  • Når ‘kameramanden’ står på et kategorifølt, er kategorien blokeret. Du kan derfor ikke trække kort fra denne kategori, men må vente, til du selv eller en anden spiller har rykket ‘kameramanden’.
  • Hvis du rykker ‘kameramanden’ hen på et felt, hvor en anden spiller står, rykkes spillerens brik tilbage til startfeltet, hvorefter du trækker et ingredienskort fra den pågældende spillers lukkede kort. Særlige chancekort giver dog immunitet over for ‘kameramanden’ (se under lmmunitet over for ‘kameramanden’).

Køkkenmaskine

Når du lander på et felt med en køkkenmaskine, må du stjæle
en af de andre spilleres åbne kort.

Portal-kort i spise med price
Portalkort
‘Portal’-kort fungerer som joker og kan erstatte en hvilken som helst ingrediens/køkkenredskab i den pågældende kategori. Hvis du trækker et ‘portal’-kort fra en af kategoribunkerne, kan portal
du altså bruge det i stedet for en ingrediens/køkkenredskab i den pågældende kategori. Kortet lægges med bagsiden opad blandt dine lukkede kort. Du kan højst have to ‘portal’-kort blandt dine lukkede kort. øvrige ‘portal’kort lægges blandt dine åbne kort.
Erstatte lukkede kort
Hvis en medspiller trækker et af dine lukkede kort, kan du erstatte det med et kort magen til fra dine åbne kort.
Chancekort
Når du slår en sekser, skal du trække et chancekort, efter først at have rykket kameramanden seks felter. Anvendte kort lægges med tekstsiden opad ved siden af bunken med chancekort. Hvis alle chancekort er trukket, blandes bunken med anvendte chancekort og lægges igen med tekstsiden nedad.

Immunitet over for ’kameramanden’
Hvis du har dette kort på hånden, når du bliver ramt af ‘kameramanden’ rykker du ‘kameramanden’ tilbage til terrassen, og den spiller, der rykkede ‘kameramanden’ har ikke lov at trække et af dine lukkede kort.

Hvis du bruger kortet til at ophæve en blokering af et kategorifelt, rykker du ‘kameramanden’ tilbage til terrassen og trækker tre ingredienskort fra den kategori, som var blokeret af ‘kameramanden’.

lmmunitetskortet kan kun bruges én gang, hvorefter det lægges i bunken med anvendte chancekort.

SPILLETS AFSLUTNING

Den spiller, der først får samlet de fornødne fire ingredienser samt køkkenredskab til sin opskrift, vinder spillet.

Spilvariation ’Den Slanke Linje’

Spise med Price-spillet kan desuden spilles i en mere kaloriefattig udgave, så familiens yngste medlemmer også kan være med. Reglerne er de samme, blot skal man ikke svare på spørgsmål for at trække et ingredienskort. Alternativt kan man beslutte, at man kun skal svare på spørgsmål med flere svarmuligheder (som vælges af den spiller, der læser spørgsmålskortet).
Regler i korthed:

  1. Hver spiller vælger en spillebrik og trækker derefter en opskrift (missionskort). De fem kort, du skal samle, er markeret med rødt og angivet med den kategori, de hører til i en parentes.
    Slår du en sekser, rykkes kun ‘kameramanden hvorefter du trækker et chancekort.
  2. Slå med terningen og ryk enten din egen brik eller ‘kameramanden’
  3. Slår du en sekser, rykkes kun ’kameramanden’, hvorefter du trækker et chancekort.
  4. Når du lander på et kategorifelt, trækker spilleren til højre for dig et spørgsmålskort, hvorefter du slår mød terningen for at afgøre, hvilket spørgsmål du skal svare på.
  5. Ved rigtigt svar trækker du de tre øverste kort i den pågældende kategori. Hvis du kan bruge et af kortene, lægges det med bagsiden opad foran dig (lukkede kort). De kort du ikke kan bruge, lægges med forsiden opad foran dig (åbne kort). Ved forkert svar går spørgsmålet videre til næste spiller.
  6. Når du lander på et felt med en køkkenmaskine, må du stjæle en af de andre spilleres åbne kort.
  7. Når ‘kameramanden’ står på et kategorifelt, er kategorien blokeret.
  8. Når du rykker med ‘kameramanden’ og lander på et felt, hvor en anden spiller står, trækker du et af spillerens lukkede kort, og spillerens brik rykkes til startfeltet.
  9. Den spiller, der først får samlet sine fem kort, vinder spillet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.