Ligretto

By | november 15, 2013
Ligretto Rød

Ligretto Rød

 

Ligretto er et tempofyldt kortspil med masser af sjov og underholdning.

Antal spillere

For 2-4 spillere, fra 8 år og op. Med to æsker i forskellige farver er der plads til 8 spillere!

Ligretto spilleregler

Spillets formål:

Det gælder om at få lagt så mange kort ud på bordet, i stigende nummerrækkefølge fra 1-10, som muligt og være den første der slipper af med alle sine Ligretto kort.

Vigtigt – Hurtighed er vigtigt i dette spil. Du skal reagere meget hurtigt!

Spillets styrke – Alle er med i spillet samtidig, så der er ingen, der skal sidde og vente på, at få tur!

Forberedelser:

Kortene fordeles i fire bunker, én bunke for hvert mønster. Spillerne får en bunke hver (hvis der er bunker tilovers, lægges til side og bruges ikke i spillet). Hver bunke må kun indeholde ét og samme mønster på bagsiden (sfære, pyramide, kube og krystal). Mønstret følger samme spiller sine kort og fordeler dem som følger:

Ligretto blå

Ligretto blå

Ligretto-bunke: Man lægger 10 tilfældige kort på bordet foran sig med talsiden opad.

Række: Læg yderligere 3 kort i en række ved siden af Ligretto-bunken, med talsiden opad. (Hvis der kun er 2 spillere skal der lægges 5 kort, og hvis der er 3 spillere skal der lægges 4 kort.)

Hånden: De resterende kort skal man have i en samlet bunke i hånden, med mønstersiden opad og talsiden nedad.

Spillets gang En af spillerne råber ”Ligretto” for at starte spillet. Hvem som helst der har en ”1” kan nu lægge den ud midt på bordet. Alle spillere må lægge et kort ud samtidig, man skal altså ikke vente på hinanden. Man må tage kort fra Ligretto-bunken, rækken eller hånden (altid det øverste). Hvis man ikke har en ”1” i rækken eller i Ligretto-bunken, ser man hurtigt efter, om der er en på hånden. Det gør man ved at tælle 3 kort frem, vende dem med talsiden opad og lægge dem i en bunke på bordet foran sig (det er tallet på det kort, der ligger øverst i denne nye bunke, som gælder). Hvis det øverste kort ikke er en ”1” prøver man igen. Man må fortsætter hele bunken igennem, 3 kort ad gangen. Hvis ingen kort fra hånden passer kan man, hvis man vil, blande dem og prøve igen. Så snart en ”1” dukker op (ligegyldigt fra hvilken bunke og i hvilken farve), lægges den ud på midten af bordet. Nu prøver alle spillere at bygge videre på denne ”1”, eller andre ”1”ére der er lagt ud i mellemtiden, med et nyt kort i stigende

nummerrækkefølge (2,3,4…) og i den samme farve. Bunkerne er færdige, så snart der er lagt en ”10” øverst. Alle spillere har ret til at lægge et kort ud på en hvilken som helst af bunkerne, på midten af bordet, blot det passer i nummerrækkefølgen og farven. Det er bedst at slippe af med kortene fra sin Ligretto-bunke først, for så snart denne bunke er brugt, stopper spillet ved at

ligretto grøn

Ligretto grøn

man råber ”Ligretto stop!”. Når man bruger kort fra sin række, skal man straks erstatte det brugte kort, med et kort fra Ligretto-bunken. På denne måde afdækker man hele tiden nye kort i Ligretto-bun

ken, som

man selvfølgelig kan lægge ud på bordet, hvis muligheden byder sig. Under hele spillet ser man ved at tælle 3 kort frem, vende dem, og checke om det øverste passer i nummerrækkefølgen og farven til en af bunkerne på bordet. Når man ikke har flere kort på hånden, eller man har mindre end 3 tilbage, tager man bunken op igen, vender den og starter forfra. NB! Man skal hele tiden bruge den ene hånd til at holde kortene fra hånden, og den anden til tælle og lægge kort ud på bordet med.

Man er nødt til, hele tiden, at holde godt øje med Ligretto-bunken, rækken og bunkerne på midten af bordet, alt imens man arbejder sig igennem kortene på hånden! Det kan godt være svært at følge med, men selvfølgelig vil de andre spillere være optaget af at gøre nøjagtig det samme, så det er blot et spørgsmål om, at være den hurtigste, hvis man vil vinde!

Spillets slutning Så snart en spiller ikke har flere kort i sin Ligretto-bunke stopper han/hun spillet ved at råbe ”Ligretto stop!”. Så snart dette sker, må der ikke lægges flere kort ud på bordet.

Pointsystem

Vælg en spiller, som skal holder styr på pointene og skrive dem ned. Kortene, fra bunkerne på midten af bordet, sorteres og samles i deres respektive sæt ifølge deres mønster. Hver spiller tæller herefter antallet af sine egne kort fra bunkerne på midten af bordet, og tildeler sig selv 1 point for hvert kort han/hun har lagt i disse bunker (ligegyldigt hvilket tal der står på bagsiden af kortene). For hvert kort en spiller stadig har i sin Ligretto-bunke, skal han/hun trække 2 point fra sin score. Kortene fra rækken og hånden, som ikke er brugt, tæller ikke med i pointafgørelsen. Den totale score skrives ned, og nye runder spilles, indtil en af spillerne har opnået 99 point.

Hvis ingen kan spille et kort ud, fordi de brugbare kort ligger gemt i Ligretto-bunkerne stopper spillet og omgangen vindes af den spiller, der på dette tidspunkt fører. Pointene fra bunkerne på midten af bordet regnes sammen og noteres, og ny omgang startet.

Tips: I stedet for at vende 3 kort på én gang fra hånden kan man vende ét kort ad gangen. For hvert kort som vendes, tæller spilleren højt (eller,hvis det generer andre spillere, blot lavt for sig selv) ”en, to, tre”. Det er kortet på ”tre”, dvs. det tredje kort, der gælder. Denne måde at tælle på kan være lettere for de yngste spillere.

Regler for øvede spillere: Man kan lægge ekstra kort på kortene i rækken både fra Ligretto-bunken og fra hånden, men i faldende nummerrækkefølge. For eksempel kan man lægge 8 på 9 og 4 på 5. I modsætning til bunkerne på midten af bordet skal man ikke tage hensyn til farverne, når man lægger ekstra kort ned på rækken. Sagt på en anden måde, det er i dette tilfælde forbudt at følge farverne i rækken. Derfor kan man eksempelvis lægge en grøn 9 på en gul 10, men aldrig en rød 3 på en rød 4. Vær forsigtig med, ikke at lægge alt for mange kort på rækken, for så kan det ende med, at man ikke kan få fyldt hullerne i rækken med kort fra Ligretto-bunken.

Men har man for eksempel en 9ér i Ligretto-bunken, så er det som regel ganske smart at lægge den på en 10ér i rækken. På denne måde har man muligheden for, på et tidspunkt, at lægge det nyligt afdækkede kort i Ligretto-bunken direkte ud på bordet.

Virker dette kompliceret? Det er egentligt ganske simpelt! Det vigtigste er, at være hurtigere end de andre spillere! Få nogle fornøjelige spillestunder i selskab med Ligretto!

Find mere information om Ligretto spillene på producentens hjemmeside.

 

One thought on “Ligretto

  1. Pingback: Ligretto Terningspil - Prøv det populære Ligretto spil ->

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *